Gokart for hold

Tilmelding og information for udendørs og indendørs gokart hold serier.

Kontakt evt, gokarta@fskbh.dk eller Carsten Sparholt mobil 26917826.

Følg os på facebook.com/FSKBHGokart

Tilmeldingsprocedure - se kalender nederst på siden

Tilmeld et hold ved at klikke på den dato du vil deltage. Første gang skal du oprette dig som bruger. Pris pr. hold pr. grand prix er 1.300 kr.

Der er plads op til 25 hold (mindre i Sverige og mere i Racehall). Herefter er der automatisk venteliste. Tilmelding, evt. afmelding og ændring af kører kan kun opdateres af holdkaptajnen, som har tilmeldt holdet. Klik på redigeringsikonet på oversigten over tilmeldte hold og derefter på formularikonet.

Eventuel afmelding skal ske via booking senest 14 dage før grand prix. 

Regler

Der køres holdkørsel for min. 2 personer med for op til 25 hold. En person kan kun deltage på et andet hold, hvis eget hold ikke stiller til start eller hvis man hjælper et andet hold, der mangler en person. Radiokommunikation er ikke tilladt.

Holdene er inddelt i 2 kategorier. K1: De bedste - K2: Midterfeltet og kommende stjerner. Holdet kan ønske en kategori. Løbsledelsen afgør endelig placering ud fra en helhedsvurdering.

Et grand prix består af 4 heats. Der skal gennemføres kørerskift mindst 1 gang i hvert heat. Kørerskift må ikke foretages de første og sidste 5 minutter af hvert heat.Der køres med vægtudligning i Racehall.

Startplacering efter lodtrækning og stilling. K1 starter forrest og dernæst K2. Inden for hver kategori vil 1-4, 4-8 og 8-12 i stillingen så vidt muligt køre i samme karts. Nr. 1-4 i stillingen for K1 kan fx. alle starte på 3,6,8,11 i de 4 heats. I 1. grand prix bruges stillingen for forrige år. 

Der gives point pr. heat. De 20 bedste point tæller med i udendørs mesterskabet. Det svarer til 5 ud af 6 grand prix'er i Danmark. Ved pointlighed i et løb tæller bedste placering mest. Ved pointlighed i mesterskabet tæller flest 1. pladser.

Der køres om sejren for hver kategori og for alle kategorier samlet i både grand prix og mesterskabet. 

Links til baner 

Roskilde Lockarp Klippan Helsingborg Racehall