Udlejningsværelserne er forbeholdt beboere i AKB Lyngby og ligger på Lyngbygårdsvej 126B, 1. sal.
Rygning er forbudt indendørs.
Her kan du leje et værelse med eget tekøkken og bad, hvis du får overnattende gæster eller måske skal have renoveret sin lejlighed.
Du skal selv medbringe håndklæder, sengelinned og viskestykker samt sæbe, opvaskemiddel, toiletpapir og alt til madlavning mm.
Indkvartering kan ske fra kl. 14.00. Udkvartering skal seneste ske kl. 12.00 og nøgler afleveres på Ejendomskontoret eller i Ejendomskontorets postkasse, Lyngbygårdsvej 126B.
Værelset skal efterlades opryddet og det brugte service skal være rengjort.
Pris pr. overnatning:
Dag 1 til 5: 250 kr.
Udover 5 dage: 150 kr.
Rengøring: 300 kr.
Depositum: 500 kr.
Lejeaftalen er bindende, og det samlede beløb for leje, depositum og rengøring betales ved reservation.
Bemærk: ved afbestilling vil tilbagebetaleing kun ske, såfremt afbestilling sker senest 30 dage inden lejedato. Ved senere afbestilling tilbagebetales kun rengøring og depositum, og lejen tilbagebetales kun, såfremt værelset kan udlejes til anden side.
OBS: Hvis du vil booke værelset for én nat, skal du kun indtaste datoen for den dag, du starter med at overnatte. Du betaler per overnatning. Eks. hvis du skal leje beboerværelset fra fredag kl. 14.00 til søndag kl. 12.00, så skal du kun betale for fredag og lørdag.
Hvis du ønsker at slette eller ændre en booking, bedes du henvende dig til ejendomskontoret.