Hvordan kan vi hjælpe dig?

Gå hurtigt til et emne.

Vejledninger

Guide med de trin du skal følge for at få succes:

Tid til 1 person ad gangen
Hold bookingsystem
Event tilmelding til et cupcake arrangement

Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

De svar, du aldrig vidste, du havde brug for

Generelt

Hvor kan jeg få hjælp? SuperSaaS er et bookingsystem, som er baseret på, at du klarer dig selv længst muligt. Ud over at SuperSaaS har vundet en anerkendt pris for brugervenlighed, så er der online en lang række guides plus du får automatisk hjælp, når du opretter dine kalendere. Der er derfor ikke telefonsupport, men vi svarer gerne pr email, hvis noget er utydeligt i vores vejledninger, eller du er ved at gå i stå. Vi kan kontaktes via den danske support: Dansk email support. På denne måde får du et online bookingsystem til en meget lav pris, og du kan teste bookingsystemet gratis uden tidsbegrænsning.
Er det virkelig gratis? Hvor meget koster det? Du kan teste bookingsystemet gratis, og er velkommen til at bruge bookingsystemet gratis uden tidsmæssig bagkant, hvis du anvender bookingsystemet privat eller ikke-kommerciel brug. Hvis du anvender den gratis version af det online bookingsystem, så vil du se reklamer som en del af kalenderen, når du er online. Derud over har du kun adgang til en begrænset antal bookinger, og dertil kommer nogle andre få begrænsninger. Detaljer om, hvad der er inklusiv i den gratis version af bookingsystemet ser du her: Priser.
Hvordan finder mine kunder mit bookingsystem? Der er mange måder, hvorpå dine kunder kan finde dit bookingsystem. Den mest almindelig måde er at indsætte et link på dit website eller indsætte bookingsystemet via en iFrame på dit website. Hvordan du gør kan du se her: Integration af bookingsystem på mit website. Men det er også muligt at dele et link til dit bookingsystem via email, Twitter eller Facebook. Linket til din online kalender finder du ved at klikke på ‘Konfiguration’ ud for din kalender i dit kontrolpanel, hvorefter du klikker på fanebladet ‘Oversigt’.
Kræver det, at jeg har en hjemmeside? Som hovedregel indsætter folk et link for ‘Book her’ eller ‘Book nu’ på deres website. Linket peger på den relevante online SuperSaaS kalender. Men du kan også linke på mange andre måder, hvis du ikke har en hjemmeside. Linket til din online kalender kan du indsætte i emails du sender, eller som link på Twitter eller Facebook.
Må jeg beholde mine kunders private informationer? Vi tager privatliv og sikkerhed vedrørende vores kunders data meget seriøst. Du får derfor mulighed for specifikt at definere, hvilke informationer, som er synlige for dine kunder, hvilket du styrer ved at klikke på ‘Konfigurer’ ud for din kalender i dit kontrolpanel. Så dine kunders navn er ikke synlige, med mindre du vælger at navnene skal være synlige, hvilket kan være en fordel ved tilmelding til et hold eller en turnering. Venligst vær opmærksom på, at når du er logget ind som administrator, kan du altid se alle detaljer og informationer. Så for at teste, hvad dine kunder kan se, skal du logge ud som administrator. Dernæst logger du ind som almindelig bruger.
Hvorfor virker kalenderen for mig, men ikke for mine kunder? Når du er logget ind som administrator, er din opsætning anderledes i forhold til, hvad dine kunder ser, når kunderne ønsker at booke online. Det er en god idé at logge ind som administrator og teste som en almindelig bruger, for at se, hvordan bookingsystemet fungerer for dine kunder. Det er ikke sikkert at din opsætning for adgangsbetingelser er som du ønsker. Det kan du ændre ved at klikke på fanebladet ‘Adgang’, som du finder efter du har klikket på ‘Konfigurer’ ud for din kalender, i dit bookingsystems kontrolpanel. Her kan du blandt andet fastsætte, hvem der kan oprette og ændre bookinger. Venligst vær opmærksom på, at hvis du anvender en kapacitetskalender, kan dine kunder kun laver bookinger, hvor du har oprettet hold på forhånd. Hvis du ønsker dine kunder skal kunne booke online når som helst indenfor dine åbningstider, kan du måske med fordel lave en ressourcekalender i stedet for.
Hvordan skifter vi: Administrator? Der kan kun være én Administrator pr. SuperSaaS konto. Som nuværende Administrator, skal du give den nye Administrator adgang til jeres SuperSaaS konto. Det gør du ved at logge ind som Administrator, og klikke på: Konto Info. Her indsætter du den nye emailadresse, og klikker på: Gem. Den nye Administrator får herefter en email, hvori der er et link, som han eller hun klikker på. Adgangskoden er på dette tidspunkt den samme som din adgangskode. Den nye Administrator kan efter login: Ændre kodeordet ved at klikke på: Konto Info.

Skal der også ske et skifte i, hvem der betaler for jeres abonnement af SuperSaaS, skal du som tidligere Administrator logge ind på din PayPal konto, og opsige dit SuperSaaS abonnement. Derefter gør den nye Administrator som følger: Logger ind på jeres SuperSaaS konto. Klikker på: Status for tilmelding. Det finder i højre side af jeres SuperSaaS kontrolpanel. Herfra vælger den nye Administrator, hvilket abonnement I ønsker fremadrettet, og betaler via sin egen eller virksomhedens PayPal konto.
Er der en mobile booking app? Når du (eller dine kunder) besøger en kalender med en mobil enhed såsom iPhone eller Android, vil bookingsystemet automatisk vise en version af kalenderen, der er optimeret til mobile enheder. Du kan også vise din kalender som en slags app på din iPad, iPhone eller smartphone. Mere information herom finder du her: Mobile enheder.
Jeg er IT programmør; Kan jeg købe SuperSaaS for en kunde? Du er velkommen til at sælge vores service, og har fri mulighed for at tilføje skræddersyede eller ekstra services ved at anvende vores API. For flere detaljer og priser, da klik her: forhandler program. Vores software er ikke til salg, og alt ligger online, så bookingsystemet kan ikke placeres på din server.

Medlemskab og fakturering

Hvad betyder ‘fremtidige bookinger’? Der er ingen grænse for antal bookinger du kan modtage pr. måned. I forhold til dit medlemskab er der kun en begrænsning i forhold til antallet af fremtidige bookinger som registreres på din bookingsystems konto. Fremtidige bookinger er de bookinger i din online kalender, som ikke har fundet sted endnu. Eksempel: Den 1/3 booker en kunde en tid til den 5/3. Indtil den 5/3, hvor selve bookingen finder sted, er der tale om en fremtidig booking. Efter den 5/3, vil denne booking ikke længere være en fremtidig booking, men en historisk booking. Via dit kontrolpanel under ‘Bruger information’, kan du se statistik for fremtidige og historiske bookinger.

Det giver dig en række fordele i forhold til et klassisk månedsmedlemskab. Du kan eksempelvis sætte en begrænsning for dine kunder. På den måde kan de ikke booke uendelig langt ud i fremtiden. Herved holdes antal bookinger på et lavere niveau. Du sparer dermed penge i det lange løb. Årsagen er, at du ikke bliver forceret til at købe et større abonnement, end du reelt har brug for.
Hvad sker der, hvis jeg overskrider booking begrænsningen for mit medlemskab? Hvis du overskrider det maksimum antal bookinger, som er tilladt via dit nuværende medlemskab, vil du automatisk få en email besked. Derefter har du 3 dage til enten at opgradere din SuperSaaS konto, eller reducere antallet af bookinger. Er du på ferie eller på anden vis forhindret i at agere i forhold til denne email, da venligst kontakt os vores support: Dansk email support.

Vi sletter ikke dine fremtidige bookinger. Hvis du efter 3 dage ikke har reageret på, at du har nået loftet for dit medlemskab, da vil du ikke kunne modtage flere bookinger, indtil du har foretaget dine ændringer. Alle andre funktionaliteter bliver ikke påvirket af, at du ikke har reageret indenfor 3 dage. Så dine kunder kan stadig ændre i deres bookinger, som tidligere er lavet online.
Min betaling for medlemskab fejlede, hvad skal jeg gøre? Betalinger der fejler kan forekomme uden nogen nævneværdig grund. Derfor prøver PayPal igen efter få dage, at gennemføre din betaling, hvis det ikke allerede er sket. Hvis du for nylig har ændret betalingsmetode, kan du med fordel tjekke din opsætning på din PayPal konto. Opsætningen kan være lidt svær at finde, men kan alt andet lige findes under: ‘Min profil’, og dernæst vælg:‘Tilknyt eller rediger betalingskort’.

Hvis betalingen fejler flere gange i streg, vil PayPal automatisk annullere dit medlemskab af SuperSaaS, men der er ingen grund til bekymring. Din SuperSaaS konto og dine bookinger vil ikke blive berørt. Du skal blot tilmelde dit medlemskab igen, hvilket du gør ved at klikke på ‘Status for tilmelding’, som du finder i højre side i dit SuperSaaS kontrolpanel, hvorfra du blot følger vejledningen. Hvis dit medlemskab bliver annulleret. Da vil du automatisk modtage en email, der beder dig inden for 3 dage at gentegne dit medlemskab. Har du brug for lidt mere tid, er du velkommen til at kontakt os: Dansk email support.
Mit medlemskab blev annulleret. Vil mine data blive slettet? Bookingsystemet vil på ingen måder fjerne dine kommende bookinger, hvis dit medlemskab er blevet annulleret. Hvis dit medlemskab er annulleret. Enten ved en bevidst handling fra din side eller ved et tilfælde. Da kan du let gentegne dit medlemskab ved at klikke på ‘Status for tilmelding’ i dit kontrolpanel tilhørende bookingsystemet. Hvis du har for mange bookinger på din konto, vil du automatisk modtage en email, der spørger dig om at gentegne dit medlemskab. Har du brug for mere tid, er du velkommen til at kontakte os via: Dansk email support. Efter at din konto er blevet blokeret fra at modtage nye online bookinger. Da vil dit bookingsystem stadig være intakt, men du er nødt til at gentegne dit medlemskab for igen at kunne modtage nye bookinger online.
Kan jeg betale for bookingsystemet med: Dankort eller Mobilepay? Betaling af dit medlemskab til SuperSaaS er desværre ikke muligt med Dankort eller Mobilepay. Til gengæld kan du via PayPal, eller direkte med dit kreditkort såsom: Mastercard og VISA/dankort betale for dit SuperSaaS abonnement. Til gengæld kan du godt modtage betalinger fra dine kunder, via Dankort, hvis du tilmelder dig ePay.

At oprette en PayPal konto er gratis. Dertil knytter sig muligheden for at anvende forskellige betalingsmåder. Det inkluderer betaling med kreditkort såsom VISA, Mastercard og andre internationale kreditkort. Fordelen ved at anvende PayPal eller ePay til dine kunders betaling er, at du ikke skal dele informationer med SuperSaaS om dine kunders betalinger. Derud over kan du til enhver tid stoppe dit medlemskab af bookingsystemet, ved at stoppe dine betalinger via din PayPal konto. Hvis institutionen, som du arbejder for, ikke tillader PayPal, da kan du kontakte en forhandler af SuperSaaS, som kan fakturere dig direkte.
Kan du sende mig en faktura? Efter din betaling for abonnement er gennemført, vil du kunne finde en faktura i bookingsystemet ved at klikke på: ‘Status for tilmelding’, som du finder i højre side af dit kontrolpanel.
Hvordan kan jeg ændre kreditkort eller bank kontonummer hos PayPal? Du kan ændre dit kreditkort eller bank kontonummer via din PayPal konto. Der er ingen grund til at kontakte SuperSaaS. Blot vær opmærksom på, at sletter du det gamle kreditkort først, som er registreret på din PayPal konto, og derefter tilføjer det nye kreditkortnummer. Da vil PayPal i mellemtiden have annulleret dit medlemskab af bookingsystemet. For at undgå annullering af dit medlemskab, da først tilføj dit nye kreditkort på din PayPal konto, og derefter slet dit gamle kreditkortnummer.
Hvordan kan jeg skifte PayPal konto til mine betalinger? Hvis du ønsker at skifte PayPal konto, da er du først nødt til at slette din gamle PayPal konto, hvorefter du opretter en ny PayPal konto. Hvordan du annullerer dit medlemskab, ses i det næste spørgsmål nedenfor. Et nyt medlemskab kan startes ved at klikke på ‘Status for tilmelding’ som du finder i kontrolpanelet i dit bookingsystem. Din SuperSaaS konto vil ikke blive berørt på nogen måde, hvis du gentegner et medlemskab før det sidste medlemskab udløber. Bookingsystemet styrer automatisk, hvad du allerede har betalt for, inklusiv den betalte periode, så der er ingen grund til at vente på at gentegne dit medlemskab. Din kommende betaling vil først ske i det øjeblik, at dit gamle medlemskab udløber.
Hvordan annullerer jeg mit medlemskab? Du kan annullerer dit medlemskab til enhver tid via din PayPal konto. Klik i så fald på dette link: annullering. Herved nedgraderer du dit bookingsystem til den gratis version, der effektueres i det øjeblik, at dit gamle medlemskab udløber. Hvis du helt ønsker at slette din konto, og dermed også slette alle associerede data, da kan du gøre det via den samme side, efter at din konto er skiftet til den gratis version. Hvis du ikke længere har adgang til PayPal kontoen, da venligst kontakt os, så vi kan stoppe medlemskabet for dig: Dansk email support.

Kontakt os

Brug venligst vores kontaktformular, hvis du ikke har fundet dit svar ovenfor.

Sprog

Dine kunder kan se al tekst i bookingsystemet på ikke mindre end 34 forskellige sprog. Support er tilgængelig pr. email på disse sprog:

Engelsk Engelsk Svensk Svensk Tysk Tysk Fransk Fransk Spansk Spansk Italiensk Italiensk Japansk Japansk Tjekkisk Tjekkisk Slovensk Slovensk Hollandsk Hollandsk Portugisisk Portugisisk